top of page
Forfatters billedePeter Jacob Larsen

INKLUSION - FÆLLESSKAB GENNEM MUSIKKEN!

Pressemeddelse sendt til Frederiksborg Amts Avis, vedr. næste tiltag i inklusionens tegn:


Lørdag den 26. oktober 2024 er der musik for alle, der bare elsker musik. Her inviterer Black Star Music til koncert i Støberihallen med KAREN MUKUPA + surprise act PER VERS, og sætter samtidig fokus på fællesskab igennem musikken.



I den forbindelse har de fået mulighed for at uddele et større antal billetter til udsatte borgere i Hillerød Kommune, der ikke normalt har mulighed for at deltage i kulturarrangementer enten på grund af en social situation, ensomhed, økonomi eller andre områder der gør det svært for den enkelte at være og blive en del af et fællesskab. 


Rap-kongen Per Vers er netop er afsløret som surprise act til koncerten, under inklusionens fane. Indtil videre er der inviteret Trollesbro, borgere, brugere og ansatte, samt Kofoeds skole med socialt udsatte der står udenfor arbejdsmarkedet. 


Da Per Vers hørte om projektet med inklusion udtalte han:

“Jeg er fan af Black Star Music’s arbejde med musikken i Hillerød”

-og tøvede ikke med at sige ‘ja’ til invitationen om at stille op.


Peter Jacob Larsen er stifteren bag Black Star Music og fast arrangør af koncerter i Støberihallen i Hillerød. Udover at formidle god musik til musikelskere, har han et ønske om at skabe samhørighed mellem mennesker gennem musikken. Derfor har han søgt og fået bevilget støtte fra 'Østifterne', til at uddele billetter til udsatte grupper i samfundet. I første omgang til koncerten med Karen Mukupa nu på lørdag i Hillerød.


”Musik er ikke bare for den enkelte. Musik har en enestående evne til at bringe mennesker sammen uanset forskelligheder. Etnicitet, seksualitet, handicap, ensomhed og mange andre ting. Live musik er en fantastisk brobygger til fælles oplevelser mellem mennesker,”

-udtaler Peter Jacob Larsen, der er stifteren af initiativet og Black star Music og håber endvidere at mange almindelige borgere og koncertgængere har lyst til at deltage i koncerten og samtidig støtte projektet ved at trække en billet, der nu er sat til at koste et valgfrit beløb på minimum 100,- kr.





NB. skulle tidligere billetkøbere der har købt til fuld pris ønske at få refunderet en del af billetprisen på lige fod med dem der køber nu, kan dette imødekommes ved at skrive til peter@blackstarmusic.dk og mærke emailen: "MUKUPA".


82 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page