top of page

MATHILDE FALCH & Band - Support: Sophie Juul Rønnow

Mathilde Falch vinder hele tiden mere publikum. Efter en udsolgt kirke-tour med Michael og Machilde Falch, gæster Mathilde nu Hillerød. Der tilbydes koncertmenu på B-hageriet der ligger lige ved siden af til kr 245. Billetter købes sammen med koncertbilletter og er inkl gebyr på kr 20

Man kan ikke længere tilmelde sig
Se andre begivenheder
MATHILDE FALCH & Band - Support: Sophie Juul Rønnow
MATHILDE FALCH & Band - Support: Sophie Juul Rønnow

Time & Location

08. feb. 2020, 20.00

Støberihallen, Nordstensvej 1, 3400 Hillerød, Danmark

About The Event

Mathilde Falch

I marts 2019 inviterede Mathilde Falch en lille skare af sit trofaste publikum til en intimkoncert med sit band i The Village Recording. Koncerten blev optaget og filmet og udkommer i sin fulde længde i den 20. juni 2019.

Publikum blev overrasket under liveoptagelsen med gæsteoptræden fra Søren Huss. Søren har skrevet et vers og synger med på “Tiden”. Udover at synge med, hentede Søren sit “flygelhorn” i bagagerummet på sin bil og spillede en solo på “Tiden”. Denne idé opstod spontant under lydprøven.

Livealbummet markerer samtidig Mathilde Falchs 10 års jubilæum som udgivende og turnerende musiker.

Mathilde Falch i de sidste 10 år opbygget sin karriere ved at spille alle steder, hvor hun har kunnet komme til det.

Som 18-årig oprettede Mathilde Falch sit eget lille pladeselskab “Just For The Record” hvor hun selv har udgivet al sin musik fra.

Mathilde Falch har på gammeldags facon bygget en karriere op ude på spillestederne ved at tournere landevejen tynde. Mathilde har det mest trofaste publikum der igennem årene gradvist har vokset sig større.

Livealbummet er en hyldest til publikum og til livescenen. “Jeg elsker selv at gå til koncert, og når alting fungerer godt, kan det være en magisk oplevelse mellem publikum og de optrædende på scenen. Så jeg har supermeget respekt for, når folk kommer ud og deltager i koncerterne.” - udtaler Mathilde Falch.

Om en af sangene: 

Tiden feat. Søren Huss Live

Overlevelse i nuet, mens tiden helbreder

En sang om de perioder hvor livet “river og rusker” i nogle mennesker og de må “holde blikket på vejen til den anden side” og bare blive ved med at “trække vejret” for at overleve og tro på at man kan komme igennem.

Skrevet og sunget af to sangskrivere der fra hver deres ståsted kender til “overlevelse i nuet”, med hver deres markante historie bag sig.

 

1. singleudspil kom fra Mathilde i 2009.

Udgivet en EP (2010) og fire album. Senest albummet “Som Børn På Ny” fra 2017. Studiealbum på vej.

Mathilde Falch er ambassadør for Landsforeningen SIND, PROJEKT HJEMLØS og Refluksforeningen. Mathilde er selv åben omkring sin egen historie med psykisk sygdom og misbrug og om sit barn der har refluks sygdom mm. Mathilde er desuden ejer af www.refluksfamilie.dk, er igang med at uddanne sig til zoneterapeut og Børnesundhedsvejleder, for at kunne hjælpe børn med den samme sygdom som hendes egen søn.

 

Mere info:

www.mathildefalch.dk

www.facebook.com/mathildefalch

SUPPORT:

SOPHIE JUUL RØNNOW trio, som også spillede til Light Of 

Day (parkinson støtte koncerten i december) skal nu spille 

support/opvarmning inden Mathilde Falch selv indtager 

scenen. Sophie som trio leverede sidst en virkelig smuk og musikalsk spændende og inspirerende oplevelse, vi nu kan glæde os til at få lidt mere af.

Musikken er inspireret af melankolske jazz og pop. 

Sophie Juul Rønnow: vokal og klaver

Christian Bluhme Hansen: guitar

Mikkel Kvistgaard Aggerholm: kontrabas

"Hvordan tager man favntag med livet når det viser sig fra en rå og usødet side? Hvordan forholder vi os til de benspænd der bliver os givet?"

For Sophie Juul Rønnows vedkommende blev dette et pludseligt og uomtvisteligt vilkår da hun for 3 år siden fik parkinson. Hendes sange blev en måde at forstå dette på.  

Sangene og kompositionerne kredser om kernen i det levede liv og de udfordringer man møder når lagene skrælles af.

Du kan høre lidt af Sophies musik lige her på soundcloud.

Praktisk

* Dørene åbner kl. 19

* Sophie Juul Rønnow spiller kl. 20

* Mathilde Falch Trio spiller fra ca. kl. 20.35 og spiller 2 sæt frem mod kl. 22.30 (tiden) :-).

Koncerten er siddende ved runde caféborde.

Overtøj må ikke medtages i salen. Der er bemandet garderobe til kr. 20,- eller gratis ubemandet garderobe.

Koncertmenu på B-hageriet kl. 17.45 - 19.30:

Der udbydes også til denne koncert, i samarbejde med nærliggende B-hageriet, en koncertmenu før koncerten.

Menuen der byder på Starters der står klar på bordene, herefter en hovedret og en dessert af gode kvalitets råvarer koster kr. 245,- og kan tilkøbes sammen med billetten, så længe der er plads (der sælges 50 menuer). Menuen beskrives først mere præcist i ugerne inden koncerten, men B-hageriet er fleksible ift. et alternativ hvis der er noget man ikke spiser. Menuen serveres i tidsrummet kl. 17.45 - 19.30.

B-hageriet ligger 100 m fra spillestedet på Slotsgade 15, baghuset eller med indgang fra gården som er tættere på Støberihallen.

Book

  • Koncertbillet

    Koncertbillet. Dørene åbner kl. 19. Musikken starter kl. 20. Overtøj må ikke medbringes i salen. Der er bemandet betalingsgarderobe til kr. 20,- eller gratis ubemandet garderobe.

    195,00 kr.
    Salg slut
  • Koncertbillet + Menu på B-hag.

    Koncertmenu på B-hageriet kl. 17.45 - 19.30 Koncert i Støberihallen kl. 20. Dørene åbner kl. 19. Overtøj må ikke medbringes i salen. Der er bemandet betalingsgarderobe til kr. 20 eller ubemandet gratis garderobe.

    460,00 kr.
    Salg slut

Total

0,00 kr.

Share This Event

Efter koncerten og for tidligere koncerter se her for evt. anmeldelse og billeder:

https://www.blackstarbooking.dk/blog-nyheder-reviews-presse-tilbud/categories/reviews

bottom of page